Personer

		Harald Blåtand Kongesøn af Gorm den gamle og Thyra Danebod. Regerede fra ca. 958 – 987. Harald Blåtand opførte foruden monumentområdet i Jelling også broen over Ravning Enge og fire store ringborge i Danmark. På den store Jellingsten kan man læse, Harald Blåtand så sig selv, som den der gjorde danerne kristne og samlede riget. Harald Blåtand døde i Jumne efter et opgør med sin søn Sved Tveskægs oprør mod ham. Det siges at Harald er begravet i Roskilde Domkirke.
		Svend Tveskæg Søn af Harald Blåtand. Svend gjorde oprør mod sin far, og regerede Danmark formentlig fra sin fars død i 987 frem til sin egen død i 1014. Svend var gift med Gunhild og sammen fik de døtrene Gyda og Santslaue samt sønnerne Harald den 2. Knud den Store, der begge senere blev konge. Svend regnes for at stå bag krigen mod England, der førte til en erobring af landet. Han betragtes tillige som en meget dygtig hærføre, der gjorde den danske hær til tidens mest effektive blandt andet ved at lade sine folk uddanne til soldater i uddannelseslejre bygget til formålet. Svend Tveskæg blev bisat i York og senere overflyttet til Roskilde Domkirke.
		Gorm den gamle Regnes som den første konge i kongerækken. Omtales på den lille runesten i Jelling som konge, og på den store sten som far til Kong Harald. Ved en udgravning i Jelling kirke, fandt man et skelet, der kan være Gorms. En undersøgelse af det har vist, at han ved sin død i år 958 var mellem 35 og 50 år gammel. Gorm regerede midt i 900 tallet.
		Thyra Danebod Thyra var Gorm den gamles dronning og mor til Harald Blåtand. Hun omtales på den lille runesten i Jelling, der er en mindesten over hende, som Gorms kone – Thyra Danebod. På den store Jellingsten mindes Harald sin mor Thyra. Thyra døde ca. i år 935.
		Høvdingen fra Aros: Delvis fiktiv figur. Det er sandsynligt, at der i vikingetiden har været en meget betydningsfuld høvding i Aros. I vikingetiden blev der anlagt en stor vold, der omkransede byen, med samme form som ringborgenes volde. Det har været dyrt at lave sådan en vold, og byen må derfor have haft en stor betydning – både som handelsby og som militært centrum.
		Kejser Otto: Også kendt som Otto den Store. Han var konge af Tyskland fra 936-973 og fra 962-973 også tysk-romersk kejser.
		Pave: Den allerøverste leder af den kristne, katolske kirke. Paven bestemmer over alle kirker og præster.
		Biskop: Den øverste leder af præster og kirker inden for et større område. Biskoppen bestemmer over kirkerne og præsterne i området.
		Poppo: Biskop fra Tyskland. Poppo missionerede i Danmark mens Kejser Otto regerede Tyskland. Poppo forbindes med omvendelse fra hedensk tro til kristendom. Om Poppo fortælles det, at han til et gilde ved Harald Blåtand hævdede, at den kristne gud var den eneste sande gud. Dette beviste han ved en jernbyrd – dvs. at han bar glødende jern uden at brænde sig. Dermed havde han vist, at Gud var stærkere end de hedenske guder. Harald Blåtand lod sig fra da af omvende til den kristne tro.
		Gamle Atle: En fiktiv figur. Gamle Atle er medlem af Harald Blåtands Hird. Han har været det man kaldte en staller. At være staller betyder, at man har ansvaret for kongens stald og rejser. Han har været det, man i dag vil kalde en staldmester.
		Asmund: En fiktiv figur. Asmund er enten en høvding eller en stormand. Asmund har været utilfreds med Harald Blåtands måde at regere landet på, eller også har han selv ønsket sig mere magt og indflydelse. Uanset har han været i gang med at lægge planer i mod kongetronen.
		Toke: Delvis fiktiv person. Der står skrevet, at en mand ved navn Toke, som Harald Blåtand tidligere havde behandlet uretfærdigt, ville hævne sig, og at det lykkedes ham ved at skyde Harald med pil.
		Thorbjørn En fiktiv figur. Thorbjørn er kriger og er ansat ved kongen. Kun 1 ud af 8 vikingemænd har sandsynligvis været kriger. Det har kun været de vigtigste krigere, der havde råd til et sværd og der var langt fra alle mænd, der bar våben i vikingetiden. Som kriger har Thorbjørn fået betaling for sit arbejde.
		Hird Hirden var blandt kongens livvagter. De var dygtige krigere, som havde svoret kongen troskab. Man sagde, at de var håndgangne. Det betød, at de havde lovet at tjene kongen mod at få del i plyndringer, skatter og den jord, som kongen ejede.
		Bønder: Bønderne udgjorde vikingesamfundets midte. Der var stor forskel på, om bonden var fri og selv ejede sin jord, eller om han jordløs landarbejder – og dermed længere nede i hierarkiet.
		Aristokrater: Aritokraterne udgjorde en meget lille gruppe mennesker, der dannede toppen vikingetidens samfund sammen med kongen. Aristokratiet i vikingetiden var meget rigt og ejede enorme mængder jord. De var frie og havde derfor lov til at bære våben.
		Håndværkere: Nogle håndværker har været fastboende i en vikingelandsby, mens andre har rejst rundt til forskellige byer og solgt deres håndværk. Vikingetidens håndværkere kunne blandt andet være; Smede, våbenmagere, horn- og benmagere og plantefarvere.
		Handelsfolk: Vikingetidens købmænd handlede blandt andet med kostbare vare fra de arabiske lande – vare som silkestof, men også med rav fra Rusland og våben fra frankerriget. Mange udgravninger fra vikingetiden har budt på imponerende fund og vidner om, hvor dygtige handelsfolk vikingerne har været.
		Trælle: Trællene var de laveste i vikingetidens samfundshierarki. De har været datidens slaver. Nogen af dem har man handlet sig til, mens andre er blevet indfanget som krigsfanger.
		Soldater: Harald Blåtands vikingehær bestod dels af ”indfødte” danske soldater men også af udenlandske soldater – muligvis lejesoldater. Arkæologer fra Aarhus Universitet regner med, at soldaterne enten har været fra et område syd for Østersøen eller måske endda fra det sagnomspundne Jomsborg.
		Danere: Navnet på folket i det danske rige – Danernes Mark. Man hører første gang om danerne omkring år 500- Danerne skal være kommet fra Sverige, hvor de udsprang af et andet folk, Sveerne. Danerne spredte sig fra 500 – år 900 over det nuværende Danmark, Sydsverige og et stykke ned i Tyskland.
		Sveer: Sveer er navnet på det folk, der boede i det nuværende Sverige. Forholdet mellem Sveer og Danere har sandsynligvis i perioder været fjendtligt.
		Frankere: Navnet på folket i det frankiske rige – nærmere bestemt en fællesbetegnelse for en række germanske folk, der boede uden for romerrigets grænser i den vestlige del af Europa. Vikingerne hærgede i perioder særlige den østlige del af området. Germansk er betegnelsen for de folkeslag, der ikke var som Gallerne og hentyder til det nordlige Tyskland, Danmark, Sydskandinavie og altså også landområdet syd og vest herfor.