Svend vendte sig om, løb fordi den lidt mindre runesten over bedstemor og løb hen over det store åbne område, der var omkranset af et højt palisadehegn. Han fortsatte hen til foden af den ene høj på området. Højen var en gammel gravhøj. Hans bedstefar havde været begravet inde i højen indtil for nylig. Svends far havde flyttet ham og i stedet begravet ham i den nye . Alt dette tænkte Svend på, mens han gik op ad højen. Fra toppen af højen kunne han se langt. Når det havde været varmt længe, kunne han se støvet rejse sig på Hærvejen efter kærrerne, der dansede efter hestene. Han kunne også se alle , der lå inden for det store hegn. Jo, hans far var i sandhed en mægtig mand. Svend var blevet fortalt, at der førhen, inden den store høj mod syd blev bygget, havde ligget en stor , der løb rundt om højen, han stod på. Den skulle have været lavet af omkring 385 kæmpe . Nu kunne man kun se et par af stenene og nogle enkelte bare mærker på jorden, hvor nogle af stenen havde stået. Svend ville gerne have set den, for den havde sikkert være mægtig flot!
Han trak vejret dybt, pustede ud og løb i fuld fart ned ad højen igen, med retning imod , der lå mod syd.