Da Svend senere gik for sig selv, gik han hen til . ”Uden disse dyr”, tænkte han, ”ville det være svært at være konge”. Han plukkede en tot græs og gav det til en brun . ”De hjælper os omkring i landet, så vi når tørskoet frem og i stor fart”, sagde han højt for sig selv.
”Jaa, uden dem ville vi snart miste overblikket!”, lød en stemme bag ham. Det gav et sæt i Svend. Det var den gamle , ham der havde ansvaret for kongens . ”Vi mennesker kan gå, sidde i en vogn og blive trukket af eller ride på dem over land, men der er ingen tvivl om, at det hurtigste er at ride – og din far, kong Haralds er blandt de bedste.”