”Min far, den gamle konge er flygtet til Jomsborg. Han kender til mine planer og frygter mig. Jeg vil drage ud og møde ham i kamp”.
Svend vidste, at den gamle konges hird nu var tro mod Svend selv. De eneste kong Harald havde tilbage at støtte sig til, var Jomsvikingerne, og dem mente Svend godt, at han kunne klare i kamp.
”Er I med mig i kamp?”, råbte Svend, selvom han kendte svaret.
”JA!”, råbte mændene i kor og buldrede endnu en gang på skjoldet med deres sværd for at vise, at de var klar til kamp.
