Hirden var kongens personlige krigerfølge. De var dygtige krigere, som havde svoret kongen troskab. Man kalder det, at de var håndgangne. Det betød, at de havde lovet at tjene kongen mod at få del i plyndringer, skatter og den jord, som kongen ejede. Hirden var i vikingetiden ikke kun krigere. På forskellige runesten kan man læse, at den også bestod af slægt, venner, tjenestemænd, drenge, huskarle og svende. Det var kongens eller hirdherrens opgave at sørge for, at der var rigeligt med mad og drikke og nok udbytte at dele ud af. Til gengæld blev hirdens medlemmer kongens repræsentanter ude i landet, og omvendt kunne de tale befolkningens sag hos kongen.
