Da Svend senere gik for sig selv, gik han hen til hestene. ”Uden disse dyr”, tænkte han, ”ville det være svært at være konge”. Han plukkede en tot græs og gav det til en brun hoppe. ”De hjælper os omkring i landet, så vi når tørskoet frem og i stor fart”, sagde han højt for sig selv.
”Jaa, uden dem ville vi snart miste overblikket!”, lød en stemme bag ham. Det gav et sæt i Svend. Det var den gamle Atle, ham der havde ansvaret for kongens heste. ”Vi mennesker kan gå, sidde i en vogn og blive trukket af heste eller ride på dem over land, men der er ingen tvivl om, at det hurtigste er at ride – og din far, kong Haralds heste er blandt de bedste.”
